Mad & Christmas Treat med Lisa Bentzens kvartet

Tirsdag d. 8. december kl. 17-21 præsenterer Frk. Fryd Lisa Bentzens kvartet. 

Denne aften aften bliver du glad af!
Lisa Bentzen Kvartet spiller gamle jazz klassikere som Bourbon Street Parade og ICE Cream, men er også inspireret af pop og funk, og vil finde de rigtige feel good julenumre frem til denne aften. 

Kåre Sigvertsen (Bas) og Hugo Scheel (Trommer) lægger bunden med æggende rytmer. Jan Eirup akkompagnerer med klaver og harmonika. Lisa har den skønneste energi på scenen, og en dyb, smuk stemme.
Efter maden er der både plads til at sidde og sludre, og lytte til musikken fra Lisa Bentzens kvartet.
Der er julebryg og risalamande. Hugo spiller på vaskebræt, og vi kan alle sænke skuldrene en stund og glemme juleræset, og bare være.
Børn og voksne er velkomne.
God plads, god stemning og højt til loftet 

Arrangementet er en del af Frk. Fryds initiativ om at støtte kulturen. 

Billetindtægterne går til kunstnerne
Billetpris: kr. 60,-


Aftensmad:

Andelår stegt med timian & hvidløg.
Grønkåls
salat med bagte rødbeder, figner, toppet med salte valnødder
Hertil bagt græskar med fetacreme & granatæble 

Aftensmad til børnene: Denne aften er der også en særlig børnemenu, til alle børn under 12 år, som åbenlyst ikke spiser grønkålssalat :) 

 

Pris: Voksen: kr. 100,- | ml 4-10 år: 45kr | under 4 år gratis
Vi mødes kl 17 og spiser sammen kl 18
De bedste pladser er til dem, der kommer først

Samlet arrangement pris: Voksen: kr. 160,- | Barn: kr. 45,-
Bliver du forhindret, kan billetten refunderes indtil 2 dage før event.

...................
Køb venligst madbilletter til hele selskabet samlet, da det letter planlægningen for siddepladser eller skriv i kommentarfeltet, hvem du vil sidde sammen med.
I denne tid sidder hvert selskab af venner og familie på 4 op til 8 personer samlet ved eget bord.

Desuden, når du bestiller skal du vælge om du vil have voksen eller børnebillet. Du skal indtaste antal voksenbilletter og klikke på 'læg i kurv' og herefter gå tilbage og tilføje antal børnebilletter. I din kurv kan du se det samlede antal.

Vi glæder os til at se jer!

160,00 kr